Det lange knib
Før bind og ble - kapitel 8 ud af 11
Du har nu lært at beherske det korte knib og styrkeknibet.
Nu gælder det udholdenhed.
I denne øvelse holder du spændingen over længere tid - men med mindre kraft. Teknikken er den samme. Spænd med lille kraft og fortsæt så længe, du kan. Denne type knib har du for eksempel brug for, når du skal stoppe vandladningstrangen, der dukker op på et upassende tidspunkt.
Målet er, at du kan klare et lille langt knib i 30 - 60 sekunder. Det tager kun 3-5 min at lave dine knibeøvelser. Gentag øvelsen 1-3 gange, 2 gange dagligt. Koncentrer dig om at udføre øvelserne korrekt.
Søg hjælp til din træning af bækkenbunden eller vejledning omkring blærefunktion, hvis du er i tvivl eller din træningsindsats ikke virker. Se mere om hvor du kan få hjælp i kapitel 1.
Materialer
Kom godt igang
- Se video
- Læs tekst
- Vælg kapitel
Kursets vejleder
Hanne Ryttergaard
Fysio- og uroterapeut
Hanne har mere end 20 års erfaring fra egen klinik, hvor hun behandler mænd og kvinder med vandladningsproblemer, afføringsproblemer og smerter i underlivet.