Introduktion
Bedre balance - kapitel 1 ud af 6
Det er vigtigt at træne både kondition, muskelstyrke og bevægelighed regelmæssigt for at mindske risikoen for sygdom. Men det er også meget vigtigt, at du træner din balance. En god balance gør det lettere at klare hverdagens gøremål og øger sandsynligheden for, at du ikke falder, hvis du glider eller snubler.
Dette kursus indeholder fem balanceøvelser, som du kan lave hjemme. Øvelserne er inspireret af "Specific Training According to BaLance Evaluation (STABLE)", som er en systematisk metode til genoptræning af balance, der er udviklet af fysioterapeut og forsker Kasper Søndergaard.
Din sikkerhed er vigtig, når du laver balanceøvelser. Stil dig med ryggen tæt på et hjørne med en stol foran dig. Så kan du støtte, hvis du får overbalance. Tag et par sko på, der sidder godt fast på dine fødder, eller træn med bare fødder.
På Sundhed | Middelfart Kommune kan du også finde en række forskellige tilbud til dig, der bor i Middelfart Kommune og er fyldt 67 år. Det kunne for eksempel være tilbud om forebyggende hjemmebesøg og kommunens motions- og sundhedstilbud.
Kom godt igang
- Se video
- Læs tekst
- Vælg kapitel
Kursets vejleder

Marianne Ruth Kristensen
Fysioterapeut
Marianne har arbejdet som fysioterapeut og klinisk underviser i en årrække, før hun blev lektor på fysioterapeutuddannelsen.